Økologiske varer af bedste kvalitet
Velkommen til vores købmandsbutik i Lyngby Mølle.
Er du på udkig efter frisk mel, kerner og gryn? Alverdens krydderier? Theer og urteblandinger? Nødder, mandler og frø? Vores egne müslier og grødblandinger? Mangler du bagegrej, honning eller en kværn til birkes eller hørfrø?
Så skulle du kigge ind i butikken i den gamle fredede mølle på Lyngby Hovedgade 24.
Vi er Bella Ferlov og Signe Antz Vinner. En mosaikmager og en ledelseskonsulent med hjerter der banker for nøje udvalgte produkter af højeste kvalitet, økologi, smålandbrug, og med så lidt transport som muligt.
Butikken er vores hobbyprojekt, og grundet ændrede arbejdsforhold, er vi ikke længere i stand til at holde åbent fredag. Fra d.1/9 vil der kun være lørdagsåbent, dog forlænger vi åbningstiden fra 10-14.
Vi forhandler blandt andet Per Grubes fantastiske produkter fra Kornby Mølle, Morten Øster Kristensens smagfulde, stenkværnede Samsø Mel, et lækkert udvalg fra Quartz Mølle og et par af Aurions gamle sorter.
Lyngby Hovedgade 24 · 2800 Kongens Lyngby · Telefon 30 22 70 82 · E-mail: kontakt@ferlovkolonial.dk